Læring #3: Et fysisk samlepunkt for iværksætteri

Science for Society 2.0

Interreg-projektet Science for Society 2.0, som har til formål at sprede arbejdet med entreprenørskab og iværksætteri i academia, nærmer sig sin afslutning efter 3 års arbejde. I en kort artikelserie fremhæves tre centrale læringspunkter fra projektet. Denne artikel tager udgangspunkt i arbejdet med at opbygge en helt ny erhvervs- og innovationssatsning på Aarhus Universitet, som er mundet ud i et fysisk iværksættermiljø kaldet ”The Kitchen”.

Udfordringen: Hvordan skaber man et miljø, som fremmer entreprenørskab på et universitet?

Hvis mulighederne for at arbejde entreprenørielt skal spredes blandt et universitets ansatte, er organisatorisk opbakning og gode rammer to væsentlige forudsætninger: Ledelsen skal støtte entreprenørielle aktiviteter blandt ansatte og der skal være et innovativt og gerne fysisk miljø, hvor forskere kan arbejde på forretningsideer. Det er netop hvad Aarhus Universitet har skabt med erhvervssatsningen som er mundet ud i oprettelsen af afdelingen Erhverv og Innovation samt etableringen af iværksætterhuset ”The Kitchen”, som er et fysisk inkubationsmiljø for både forskere og studerende på Aarhus Universitet (navnet er en reference til lokalernes fortid som storkøkken på Aarhus Kommunehospital).

Det starter med en strategi

På Aarhus Universitet ønsker man at styrke indsatsen på erhvervs- og iværksætterområdet. Visionen med iværksætterindsatsen er, at AU skal sætte et endnu større aftryk på samfundet ved at styrke sit iværksætteri. Det skal bl.a. ske gennem etablering af et samlende og attraktivt miljø for AU’s iværksættere – både forskere og studerende. For at løfte ambitionen om mere iværksætteri og erhvervssamarbejde etablerede man i 2019 afdelingen Erhverv og Innovation og ansatte en erhvervsdirektør, som er en del af den øverste ledelse på Universitetet. For at realisere ambitionen om styrkelsen af området iværksatte man flere initiativer.

I 2020 åbnede man flagskibet for erhvervssatsningen på Aarhus Universitet The Kitchen, som er et fysisk iværksætterspace for forskere og studerende på Aarhus Universitet. Med The Kitchen ønskede man at skabe et samlingssted, hvor der kunne bedrives iværksætteri på tværs af universitet.  Men sideløbende med at iværksætteriet fik sit eget dedikerede sted, har entreprenørskab også i stigende grad fået en rolle at spille på universitetet.

Aarhus Universitet har nemlig vedtaget en strategi frem mod 2025, hvor samarbejde med omverdenen spiller en central rolle. Denne del af strategien har udmøntet sig i en delstrategi for erhverv og innovation, hvor delmålene blandt andet fokuserer på: flere vidensbaserede spinouts og startups og mere entreprenøriel erfaring. Denne strategi er sammen med etableringen af et erhvervsudvalg med repræsentanter fra alle fakulteter kernen i arbejdet med at styrke iværksætteriet på Aarhus Universitet. Erhvervsudvalget har til ansvar at forankre The Kitchens aktiviteter og fokus på innovation i de faglige miljøer på tværs af hele universitetet. Dette organisatoriske setup giver nogle kanaler, som entreprenørskab kan gå igennem – og dette er utrolig vigtigt for at sikre forankringen af indsatsen.

Læringen

Der er flere elementer, som er essentielle for at etablere en stærk innovationssatsning på universitet og en succes med denne.

Det kræver et organisatorisk setup, som involverer og forpligter de faglige miljøer, så satsningen bliver et samarbejde og bliver en integreret i dagligdagen. Etableringen af et tværfakultært erhvervsudvalg er med til at skabe forankring blandt fakulteterne, fordi de kan være med til at bære mission ud på en anden måde end en administrativ afdeling kan. Samtidig med organisatoriske setup er det essentielt at forankre missionen i strategien for hele universitetet, da dette på samme måde er med til at skabe forpligtelse. Yderligere giver etableringen af et fysisk miljø en ekstra dimension til satsningen – en fysisk lokation, hvor man som forsker kan gå hen og modtage rådgivning og møde ligesindede gør en stor forskel. Vi er stadig ikke i mål med at forankre innovation, men med etableringen af The Kitchen er vi godt på vej.

 

Læring #2: Entreprenørskab i strategien og på skemaet

Science for Society 2.0

Interreg-projektet Science for Society 2.0, som har til formål at sprede arbejdet med entreprenørskab og iværksætteri i academia, nærmer sig sin afslutning efter 3 års arbejde. I en kort artikelserie fremhæves tre centrale læringspunkter fra projektet. Denne artikel tager udgangspunkt i arbejdet med at få skabt et entreprenørielt mindset blandt alle undervisere på Aalborg Universitet.

Udfordringen: Hvordan får man undervisere til at arbejde med entreprenørskab i undervisningen?

Lysten til at arbejde med entreprenørskab i undervisningen har tidligere været båret af ildsjæle på Aalborg Universitet (AAU): Det har været et ”add-on” til den klassiske undervisning, som enkelte undervisere med en særlig interesse hev frem. Hvordan får man spredt entreprenørskab og gjort det uafhængigt af engagerede ildsjæle?

På AAU er al undervisning baseret på problem-based learning (PBL). Kort fortalt betyder det, at de studerende arbejder i projektorganiseringer, hvor de i grupper skal samarbejde om at løse problemer med afsæt i teori. De studerende har i høj grad selv ansvaret for deres egen læring og med PBL-tilgangen lærer de at anvende teori- og forskningsbaseret viden i arbejdet med konkrete problemstillinger fra virkeligheden. Det kan umiddelbart lyde som om, at man med PBL-tilgangen er tæt på at arbejde entreprenørielt idet teori skal omsættes til løsninger på konkrete problemstillinger. Men der skal tilføjes et bevidst fokus: Nemlig at de studerende bevidst anvender deres faglighed og de teoretiske perspektiver til at skabe ny viden, der har værdi for andre. Skal det sidste led på i undervisningen, kræver det, at underviserne både har kompetencer og lyst til at arbejde med entreprenørskab. Så hvordan får man skabt et entreprenørielt mindset blandt underviserne? Den udfordring har man taget fat på AAU ved at få indarbejdet entreprenørskab i universitetets strategi.

Første skridt: En fælles forståelse af entreprenørskab

Hvis entreprenørskab skal integreres systematisk i undervisningen kræver det en fælles forståelse for hvad entreprenørskab er. Derfor nedsatte man en udviklingsgruppe på AAU, som skulle skabe en fælles forståelsesramme, der kan anvendes på tværs af uddannelserne og gøre det lettere at tale om og arbejde med at udvikle de studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. 4 ud af 5 fakulteter deltog i dette arbejde – og det var ikke let: Hvert fakultet har sit eget fokus og vidt forskellige forståelser som tager afsæt i deres fagområde. Ikke desto mindre lykkes det at blive enige om én forståelse af hvorledes PBL og entreprenørskab kan forenes i studieformen ”Entreprenørskabs-PBL”. Den fælles forståelse af entreprenørskabs-PBL er nedfældet i en definition som er illustreret i figur 1 herunder.

Figur 1: Definition af entreprenørskabs-PBL på AAU

Andet skridt: Få entreprenørskab ind i strategien

Med en fælles forståelsesramme på plads blev det muligt at integrere entreprenørskab i PBL-tilgangen. Og det skabte grundlaget for, at entreprenørskab er blevet tilføjet i AAU’s nye strategi ”Viden til verden 2.0”. Dette er et stort skridt, som for alvor sætter gang i udbredelsen af entreprenørskab på AAU: Henover den kommende strategiperiode bliver entreprenørskab noget som alle undervisere skal forholde sig til og arbejde med i et eller andet omfang. Underviserne skal have viden og kompetencer inden for entreprenørskab og dermed er grobunden for en reel spredning af tilgangen, og en samlet strategisk indsats.

Muligheder for fremtiden

Interessen for entreprenørskab er nu begyndt at vise sig mere bredt på AAU. Næste skridt er derfor, at der udvikles en fælles plan for hvordan ordene i strategien bliver til reelle handlinger og forandringer på AAU samlet, herunder bl.a. efteruddannelse for undervisere. Gennem SFS er mange metoder testet i mindre skala og er nu klar til at blive indtænkt i en bredere sammenhæng på tværs af hele AAU.

Med entreprenørskab skrevet ind i strategien er ønsket at alle studerende på AAU på sigt kommer til at møde entreprenørskab i løbet af deres uddannelse. Og underviserne får ligeledes kompetencer inden for entreprenørskab.

Læring #1: Entreprenørskab skal indarbejdes i kulturen på fakulteterne

Science for Society 2.0

Interreg-projektet Science for Society 2.0, som har til formål at sprede arbejdet med entreprenørskab og iværksætteri i academia, nærmer sig sin afslutning efter 3 års arbejde. I en kort artikelserie fremhæves tre centrale læringspunkter fra projektet. Denne artikel tager udgangspunkt i arbejdet med at opbygge en kultur for entreprenørskab på fakultetet for Humaniora og Teologi på Lunds Universitet.

Udfordringen: Hvordan opbygger man en kultur for entreprenørskab?

Når man arbejder som forsker på et universitet, er der naturligvis et stærkt fokus på at levere forskning af god kvalitet. Konkret bliver man som akademisk medarbejder målt på hvor mange forskningsartikler man får udgivet i akademiske tidsskrifter. Omsætning af viden fra forskning til forretningsidéer og opstart af virksomhed ligger langt fra dette kernemål som forsker. Så hvordan får man indarbejdet en kultur der fremmer lysten og mulighederne for at arbejde entreprenørielt med forskning, når det ikke er en del af kernemålet som forsker?

Strategisk model for en institutionalisering af entreprenøriel kultur på fakulteter

På Lund Universitet har Sophie Hydén Picasso, der har baggrund som forsker inden for sociologi og etnicitet og nu arbejder med innovation og entreprenørskab på universitetet, udarbejdet en model med fire konkrete betingelser, der skal være til stede for at få entreprenørskab institutionaliseret på et fakultet. De fire betingelser er illustreret i figur 1 herunder og arbejdet med at opfylde betingelserne uddybes i det følgende.

Figur 1: Fire centrale betingelser for en institutionalisering af entreprenørskab

Legitimitet

For at kunne sprede budskabet om at man kan arbejde entreprenørielt med forskning kræver det for det første legitimitet. Man skal have ret og lov til at arbejde med det og det kræver at ledelsen på fakultetet bakker op om, at man gerne må arbejde entreprenørielt med sin forskning. Hvordan får man så skabt legitimitet? På Lund Universitet har innovationsafdelingen proaktivt taget initiativ til at involvere dekanerne ved at fået nedsat en pulje med midler til innovation. Dertil er der nedsat et innovationsråd på 8 personer fra ledelsen, som har entreprenørskab på dagsordenen, och fakulteten har bjudit in till seminarium på temat innovation. Dermed har ledelsen vist at entreprenørskab prioriteres som område. Det giver forskere, som ønsker at arbejde entreprenørielt, legitimitet til at arbejde med dette. Samtidig giver det også innovationsafdelingen på universitetet en større legitimitet at have ledelsen i ryggen, når de skal i dialog med forskerne på de enkelte fakulteter.

Incitamenter

For at få forskere til at bruge tid på entreprenørskab skal der også være incitamenter til at arbejde med det. Dette er en af de største udfordringer, da forskere som nævnt måles (og på nogle universiteter aflønnes) efter hvor mange artikler de udgiver. Der er ingen performancemål, som handler om entreprenørskab, og derfor er der ikke mange, som vil investere tid i at arbejde med entreprenørskab, da det tager tid fra kerneopgaven.

For at give et incitament til at arbejde entreprenørielt fik innovationsafdelingen på Lund Universitet som nævnt nedsat en pulje med midler, som forskere kunne søge til at arbejde entreprenørielt med en idé. Pengene var ’soft money’ og det gav forskerne stor frihed til selv at anvende midlerne til noget, som kunne fremme deres arbejde med en forretningsidé. Med muligheden for at få penge var der skabt et incitament til at arbejde entreprenørielt, og det kan være med til at tiltrække de første interesserede.

Synlighed

Nødvendigheden af at synliggøre mulighederne for at arbejde entreprenørielt kan ikke overvurderes. Og der skal mere til end informationsmails og foldere i kantinen. På Lund Universitet har mulighederne for at søge soft money til at arbejde med forretningsidéer hjulpet betydeligt på opmærksomheden omkring entreprenørskab: Pengene tiltrækker opmærksomhed blandt forskerne, og når opmærksomheden er fanget, er det også muligt for innovationsafdelingen at fortælle om de øvrige tilbud og muligheder, der er for at arbejde entreprenørielt. Konkret kan det ske ved at tage ud på de enkelte institutioner fakulteter og holde korte informationsmøder. Der bliver det muligt at have mere uformelle snakke om, hvordan man kan komme i gang med en forretningsidé.

Champions

Synligheden kan skubbes godt på ved at have nogle ”champions” (eller ambassadører), som taler godt om mulighederne. Det kan både være specifikke personer fra ledelsen, men også andre forskere, som har valgt at arbejde med en forretningside og derfor kan være en inspirationskilde for andre forskere. På Lund Universitet fik innovationsafdelingen bl.a. udgivet en artikel i universitetsbladet, hvor dekanen fra Humaniora og Teologi og formanden for Innovationsrådet fortæller om mulighederne for at søge penge til at arbejde med innovation og forretningsideer. I artiklen nævnes også konkrete eksempler på forretningsideer, som forskere arbejder med. Innovationsmedarbejderen Sophie Hyden Picasso indgår ligeledes i artiklen. Ledelsens eksplicitte opbakning giver legitimitet, og eksemplerne fremstiller konkrete ”champions” man kan spejle sig i og henvende sig til, hvis man vil arbejde med entreprenørskab.

Samlet set opstiller modellen fire centrale betingelser, som man kan forsøge at opfylde i arbejdet med at sprede entreprenørskab på fakulteter på universiteter. Behovet for at opfylde betingelserne vil naturligvis variere på tværs af universiteter og fakulteter. Derfor kan man med fordel analysere tilstedeværelsen af de fire betingelser og derefter arbejde målrettet på at opfylde de betingelser, som er mest fraværende. Går man systematisk til værks, og formår man løbende at sikre tilstedeværelsen af alle fire betingelser, er der gode muligheder for at få institutionaliseret entreprenørskab på fakulteter.


Flere forskere fra Arts skal skabe værdi i den private sektor

DECEMBER 7, 2021

AUTHORS
CECILIE VAN, ANNE SOFIE BRAMSEN DAHLMANN, MARIE KJØLHEDE & SIGNE TRIER SIMONSEN

IMPACT STUDY
STINE BIGUM PEDERSEN

Et studie af ph.d.er og postdocs fra Arts viser, at de ikke ser sig selv som en del af en virksomhed eller fremtidig iværksætter. Det til trods for, at en del af dem er nysgerrige på alternative karriereveje og ikke anser de akademiske muligheder som udelukkende attraktive.

Ph.d.er og postdocs efterlyser bedre vejledning, undervisningsforløb og rollemodeller, der kan illustrere, hvordan deres akademiske kundskaber kan bruges i den kommercielle verden.

Forskere fra Arts opfatter overvejende begreber som entreprenørskab og impact som fremmede – og som et kommercielt modstykke til den frie forskning. Samtidig har de svært ved at se sig selv bidrage til og være en del af selvsamme kommercielle verden, fordi de er for specialiserede og ikke præsenteres for rollemodeller eller vejledning. Det er nogle af de antagelser, projektet Science for Society 2.0 synes at møde i arbejdet med at skabe bedre rammer for entreprenørskab på Arts.

Målet med nærværende studie er at belyse, hvorvidt disse hypoteser rent faktisk er korrekte. Sidstnævnte præsenteres nedenfor i artikelform.

Afslutningsvis reflekteres der over, hvorledes der fremadrettet kan skabes bedre rammer for italesættelsen af entreprenørskab og impact samt skabes motiverende undervisnings- og vejledningsformer, der formidler dette.

En jagt efter akademisk prestige og at gøre en forskel

I forsøget på at afdække, hvordan vi får flere forskere fra Arts til at træde ind på scenen i den private sektor, er det afgørende først at forstå, hvorfor de valgte den akademiske karrierevej indledningsvist. Her går
seks forskellige svar igen på tværs af de 28 respondenter.

  • Blev opfordret til det af vejleder på studiet.
  • De internationale ph.d.-studerendes motivation bygger på et ønske om at blive i Danmark.
  • Interessebåret grund: de elsker deres felt, nyder at forske og brænder for det.
  • Bevidst strategisk karrierevalg.
  • Et ønske om at ”gøre en forskel” med sin forskning og bidrage til at gøre samfundet bedre.
  • Prestige og anerkendelse i at have en ph.d.: interviewpersonerne udtrykker, at det er de dygtigste fra studiet, der læser en ph.d.

En fremtidig akademisk karriere lokker, men anses for hård og usikker

I fokusgrupperne med ph.d.er og postdocs står det klart, at en akademisk karriere anses for at være en attraktivt mulighed. Men samtidig udtrykker deltagerne, at de – især efter år i det akademiske miljø – har fået et mere nuanceret syn på, hvad det kræver. Som en af respondenterne blandt ph.d.erne udtrykker det:

”Da jeg startede på min ph.d. og de første to år, tænkte jeg meget på forskning og akademia. Men som jeg kom mere ind i det, så finder jeg ud af, hvad det er for en tilværelse, folk har i akademia. Herefter begyndte jeg at åbne mere og mere op og holde øje på, hvad det er, jeg vil arbejde med.”

Dertil kommer udlandsophold og de usikre kortere ansættelser ikke nødvendigvis ses foreneligt med ønsker om et stabilt familieliv. En af respondenterne fra postdoc-fokusgruppen udtrykker det således:

“The second reason [that there is not a chance that I’m staying in Academia] is, that I am 31, and I need to start a family if I don’t want to be super old when I have kids. That means that two years abroad doesn’t really fit, but that is the requirement in our department.”

Ingen vejledning omkring job i den private sektor

Når en ph.d. imidlertid ønsker at afsøge, hvilke andre muligheder der er uden for den akademiske karrierestige, mødes de af et system, der ikke kan honorere det. Ph.d.-vejlederne på universitetet har ganske enkelt ikke nogen erfaring med at arbejde i den private sektor.

Som følge deraf vejleder de ikke i det. En af respondenderne udtrykker det således:

“…and if the ones that educate us have never been out side, they are teaching us to stay. We are not exposed for other career choices or networks outside of Academia. We are not taught to focus in that direction all the tenured people in comparative literature have no idea about what is going on outside Academia.”

Ph.d.-vejlederne er selv opmærksomme på problemet. En af dem italesætter det således i deres fokusgruppe:

“I can have opinions or ideas or stuff but I have no experience with what you could do outside ofAcademia.”

For specialiserede til et job i ”den rigtige verden”

Et faktum, der yderligere problematiserer den manglende vejledning, er, at flere ph.d.er og postdocs udtrykker, at de tror, deres viden er for snæver og specialiseret til ”den virkelige verden.”

De føler ikke, at erhvervslivet vil se den vidensproduktion, de har lavet, som værdiskabende – men mere som nørdet. De har en forestilling om, at den ønskværdige medarbejder i det private skal have en mere generel viden og varetage ”en blækspruttefunktion/-rolle.” En af dem sætter følgende ord på det:

“I think the challenge for me is that I’m worried that I will end up being too academic for the industry, that I will have too specialized skills, that I’m not developing enough of the soft skills or transferable skills or analytical skills that the industry will probably hire me on.”

Impact og kommercialisering som ”den fri forsknings fjende”

I forhold til at skabe ”impact” med deres forskning – for eksempel via iværksætteri eller anden kommerciel aktivitet – så er det ikke en kobling, der ræsonnerer godt blandt ph.d.erne. Flere af dem udtrykker, at de ikke kan forene ordet ”impact” med deres akademiske virke.

“I can also find that when you say impact or value you instantly think about the outside world and not the academic world […] I think there’s something with the word that makes us think about society and the outside world and privatec ompanies, and not the university or academia.”

Impact ses således ikke som en varig positiv samfundsmæssig forandring men derimod som et begreb, der står i direkte modstykke til det at være en fri forsker. For ph.d.erne opfattes ”impact” som en management-term, der truer den humanistiske forskning og kun handler om økonomisk vækst.

Manglende rollemodeller og karriereforløb at spejle sig i

På trods af modviljen imod ”impact”, så efterlyser respondenterne eksempler på, hvilke typer af stillinger, de kan søge, hvilke virksomheder, der ansætter ph.d.er med deres baggrund – og rollemodeller i form af ph.d.er, der har skabt en virksomhed etc. Flere af deltagerne udtrykker, at de ikke kender nogen – eller har hørt om nogen – der arbejder i den private sektor. Derfor har de svært ved at forestille sig at gå den vej.

“[…] you’re stuck in the academic bubble, so it’s really hard to get experience outside the academic bubble, as to what you can do. That’s not facilitated in any kind of general way across the university, any snapshot you
might get is very supervisor specific.”

Flere ønsker sig at karrierevejledningen og forløb omkring innovation bliver en mere integreret del af ph.d.-uddannelsen – og gerne fra begyndelsen. For selv dem, der selv har opsøgt forløb om iværksætteri, beskriver, at det tager tid at lære ”forretningsverdenen” at kende. Se nedenfor:

“When I leave my department and go to the BSS or go to TTO, it’s a lot of pew pew pew and fancy cars and nice shirts, and I don’t feel like I belong there. This is like a completely different world for me, and I don’t feel like I belong, so it’s helped during the lean launchpad, but I still don’t feel like I belong. I feel like that is something I’ll pay other people to do for me, so maybe starting earlier would’ve helped me, because now I feel like, I now understand the words that you (Science for Society advisor) use.”

Konkurrencepræget miljø forhindrer vidensdeling

Selv internt blandt ph.d.erne er sparringen og vidensdelingen omkring karriereveje også sparsom. Dette skyldes i særdeleshed, at de delvist ser hinanden som konkurrenter til de samme stillinger og legater.

”Det jeg synes, der ser ud til at være hårdt for forskere er, at man er sin egen lille forretning. Man er meget opdelt. Der kan altid kun stå et navn på en ansøgning, og du er altid i konkurrence med dine nærmeste kollegaer, og kravet om at søge mere og mere ekstern funding bliver større. Man skal […] hele tiden være minded på, at skulle pleje sit eget CV og sit eget brand og specialisere sig hele tiden.”

Vigtigste take-aways i forhold til den fremadrettede indsats på Arts

  • Vær bevidst om forskere på Arts holdning til udtrykket impact.
  • Vær bevidst om, at forskere på Arts ikke ser entreprenørskab som en oplagt karrierevej.
  • Vær bevidst om, at forskere på Arts ikke identificerer sig med de begreber, der bliver brugt i den entreprenørielle verden.
  • Vær bevidst om at hjælpe dem med at skabe værdi med deres viden eller kompetencer udover at forske.

Læs mere om impact studiet og se anbefalinger til konkrete aktiviteter her

Entrepreneurship Tools

We have made a booklet with a collection of the tools that have been developed, tested and utilized in Science for Society.

As a researcher you can use them for getting insights and interest for the entrepreneurial mindset, and get specific competences to commercialise or create societal impact with your research.

As a facilitator you can use the tools to create single workshops about the entrepreneurial mindset for junior researchers or you can create longer training processes.

Each tool have a “how to”-guide. You can use the tools as in a step-by step-training process or select the ones that you find interest in. Find them here

Do not hesitate to contact us in Science for Society if you wish to know more about the tools or want to have a teach-the-teacher session where we teach you how to facilitate workshops with the different tools.